Et socialpædagogisk bo– og behandlingstilbud for unge

"Udvikling til fremtiden"

Formålet med ophold på Trabjerggård

En af de primære pædagogiske filosofier på Trabjerggård, er at give beboerne en konstruktiv hverdag, præget af orden, overskuelighed og forudsigelighed. Alt dette i et miljø med fokus på tryghed og tillid, hvor der samtidig findes et personale, som besidder faglig kompetence og stor personlig rummelighed.

Traditioner og klassiske værdier vægtes på Trabjerggård. Disse elementer er vigtige i etableringen af et ordnet miljø og en struktureret hverdag for beboerne, hvor nøgleordene er genkendelighed, forudsigelighed og kontinuitet.

Trabjerggårds primære formål er, at tilbyde ressourcesvage og sårbare mennesker en meningsfyldt tilværelse, hvor de vil opleve værdighed og en stor grad af livskvalitet.

En dagligdag med omsorg, respekt og accept, så borgeren kan føle sig værdifuld, og hen ad vejen opnå menneskelig forandring med større selvværd og selvtillid.

Borgerne får tilbudt muligheden for at udvikle nye og bedre sociale kompetencer gennem en målrettet pædagogisk tilgang.

På Trabjerggård ligger det os altid på sinde, at varetage den enkelte på den bedst tænkelig måde, så borgeren har oplevelsen af, at der reelt foregår et stykke professionelt behandlingsarbejde samt en sikker udvikling. Derfor er ordene differentiering og fleksibilitet i behandlingsforløbet også nøgleord, både for den enkelte, men også for samarbejdspartnere – herunder forvaltningen og det familiære netværk. Således sikrer vi altid en udvikling hos det enkelte menneske, som tager sit udgangspunkt i at styrke selvværdet, såvel som selvfølelsen.

 

Behandling og pædagogik

Borgerne på Trabjerggård vil løbende deltage i udviklingssamtaler, omhandlende dialog og mål for selve opholdet.
Der lægges stort fokus på en miljøterapeutisk, kognitiv- og pædagogisk praktisk tilgang, med udgangspunkt i et solidt relationsarbejde, som skal hjælpe beboeren videre i forhold til en (re)socialiseringsproces.
Metoderne vil altid være tilpasset den enkelte borger, ligesom der også vil kunne indgå elementer af flere pædagogiske metoder. Behandlingen vil foregå i et tempo, som vil passe til den enkelte borgers udviklingstrin og funktionsniveau, såvel som hele miljøet på Trabjerggård vil give et positivt og realistisk syn på borgerens fremtid.
På Trabjerggård arbejdes der altid ud fra et anerkendende menneskesyn og en humanistisk tilgang, som tager udgangspunkt i den enkeltes muligheder og kompetencer. Sigtet er, at borgeren opnår at opleve både at have indflydelse, og bliver i stand til at mestre sit eget liv på en værdig måde.

Vil du gerne i kontakt med os? Brug følgende valgmuligheder:

Adresse: Vesterbyvej 12, 7160 Tørring - Kontor telefon: 75676214 - Ane mobil: 27142506 - Walther mobil: 20996214 - Mail: mail@trabjerggaard.dk eller via. kontaktformular