Om os

Trabjerggård ligger i landlige og naturskønne omgivelser, få kilometer uden for Tørring, i landsbyen Hjortsvang. Trabjerggård er et STU tilbud til borgere med nedsat funktionsniveau.

Vi arbejder for at give borgerne en meningsfuld hverdag, med beskæftigelses- og uddannelsesrettede aktiviteter, som er tilpasset den enkeltes behov, evner og interesser. Herudover tilbyder vi et miljø, hvor borgerne kan deltage i socialt samvær og aktiviteter, for at understøtte et relevant indhold i dagligdagen.

Vi har et bredt udvalg af både beskæftigelsesrettede og sociale aktiviteter, og gør os umage for at indholdet er relevant og værdiskabende. Det er vigtigt at borgerne oplever at deltage i opgaver, som har værdi for dem selv og fællesskabet. Der er mulighed for at være med i projekter fra start til slut og opleve den tilfredsstillende følelse at se ide blive til færdigt produkt. Det giver både stolthed og selvtillid.

Vi tilbyder læring og udvikling i et trygt og støttende miljø med fokus på både faglighed og personlig udvikling, hvor der også er plads til hygge, sjov og fællesskab. På holdene lægges der vægt på læring gennem praktisk arbejde, samtidig med du bruger din fantasi og kreative evner.

Det er muligt at deltage på flere hold i forskelligt tidsrum og varighed. Det planlægges altid individuelt – efter interesse, forudsætninger og motivation.

Vores personale er nærværende, dedikerede og har en høj faglighed. Medarbejdergruppen består af pædagoger, faglærte håndværkere, sygeplejerske samt socialrådgiver.

Vi arbejder ud fra følgende hovedværdier:

Fællesskab

Vi lægger vægt på at tilbyde et trygt og forudsigeligt miljø, hvor trivsel er i højsædet. Vores mål er, at alle oplever, at de har betydning og en plads i fællesskabet.

Selvbestemmelse

Vi understøtter borgeren i at kunne træffe egne valg, så tilbuddet opleves meningsfuldt og motiverende.

Udvikling

Vi ser ikke på begrænsninger, men på muligheder, og arbejder for at skabe de bedste rammer, så den enkelte kan udvikle sig – i sit eget tempo.

Antimobbestrategi

Undervisningsmiljøvurdering

Scroll to Top
Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.