Tilbud til eksterne ryttere
Ønsker I et specialtilpasset ridetilbud, hvad enten man er fysisk og/eller psykisk funktionshæmmet, står vores dygtige handicapride-instruktører klar. Dette tilbud kan købes på timebasis. Tilbuddet henvender sig til enhver, der har behov for at gå til ridning, f. eks. med henblik på (genop)træning og vedligeholdelse af allerede opøvede funktioner. I kan modtage dette tilbud, selvom man ikke bor på Trabjerggård.
Det er i visse tilfælde muligt for jer at søge tilskud til specialtilbuddet via jeres hjemkommune. Derfor anbefaler vi altid, at I tager kontakt til jeres pågældende sagsbehandler, og får en afklaring på muligheder for betaling.
Vores hesteværksted varetages af Hestecenterets team, der består af seks hestefaglige medarbejdere med pædagogisk – og sundhedsfaglig baggrund, herunder handicaprider-instruktører og dyrepasserassistent.