På Trabjerggård har vi flere forgreninger og afdelinger i vores dagsbeskæftigelse, som du kan læse mere om herunder.
Vi råder over et nyrenoveret tømrerværksted, autoværksted og smede/maskinværksted.
Fælles for alle værkstederne er, at de indgår i dagsbeskæftigelsens praksis og derfor har borgerne mulighed for at prøve sig af inden for de forskellige områder.
Læs mere om de forskellige aktiviteter her.
Vi har nyistandsatte værkstedsfaciliteter på Trabjerggård, hvor vi har en fastansat tømrer, der dagligt håndterer et væld af relevante opgaver.
Håndværkerne ansporer desuden borgerne til at prøve nye ting, så der skabes læring, i forhold til at være fleksible og omstillingsparate.
Arbejdet med vedligeholdelse og andre udendørs aktiviteter er med til, at borgeren, via egen indsats, får ejerskab til stedet og forståelse for arbejdets værd.
Her kan du læse mere om aktiviteten Håndværkerholdet.
På Trabjerggård har vi et moderne autoværksted, der særligt bliver brugt i forbindelse med de forskellige aktiviteter for borgerne. Her er borgerne under kyndig vejledning fra vores uddannede ansatte, når de får lov til at rode med biler og andet maskinel.
På denne måde får borgerne mere ansvar, mens de lærer at vedligeholde og servicere forskellige køretøjer, der aktivt bliver brugt i dagligdagen på Trabjerggård.
Her kan du læse mere om aktiviteten.
På smede/maskinværkstedet har vi moderne faciliteter, der giver vores faguddannede medarbejdere såvel som borgere mulighed for at beskæftige sig med et væld af smede- og svejserelaterede opgaver.
Derudover får de mulighed for at arbejde med de mange forskellige maskiner, vi råder over. Maskinerne er med til at vedligeholde Trabjerggård og på denne måde får borgerne ansvar, når de fejer, rydder op på marker, slår græs eller en helt fjerde ting.