På denne aktivitet er der fokus på den enkelte, selvom der er tale om holdtræning. Socialt samvær er nøgleordet for de borgere, som er med på dette hold, der rummer:
– Udstrækningsøvelser
– Ihærdigheds- og koncentrationstræning
– Kropsbevidsthed
– Balance og motorik
– Velvære og motivation
– Personlig hygiejne
– Energi og søvn
– Snak om kost/væskebalance
På Trabjerggård har vi vores eget Fitness-center, hvor borgere såvel som personale har mulighed for at holde formen ved lige.
Fitness-afdelingen bliver hyppigt brugt og særligt i forbindelse med aktiviteten træning og velvære. Her er der endvidere mulighed for at træne hele kroppen ved hjælp af cirkeltræning eller i forbindelse med genoptræning.
Aktiviteten i fitness-afdelingen foregår altid i samarbejde med opsynstagende personale.